FAQ – Ofte stillede spørgsmål om slidgigt i knæ

Slidgigt i knæet opstår, fordi brusken i ledet nedbrydes uden mulighed for at genopbygge sig. Dette fører til øget belastning af knoglerne, hvilket resulterer i misdannelser og smerter, der skyldes inflammation. Risikofaktorerne inkluderer alder, arv, tidligere ledskader, overvægt, og visse typer af fysisk hårdt eller ensformigt arbejde.

Slidgigt i knæet er en almindelig ledsygdom, der rammer mange voksne, men sjældent giver symptomer før efter 50-års alderen. Særligt udsatte er ældre, personer med overvægt, dem med en genetisk disposition (arvelighed) samt dem, der har haft tidligere ledbeskadigelser. Selvom det er mest almindeligt hos ældre, kan slidgigt i knæet også ramme yngre mennesker efter en tidligere skade.

Ja, slidgigt i knæet kan være arveligt, da der er en genetisk komponent i udviklingen af sygdommen, der påvirker bruskens styrke og holdbarhed. Hvis du har en familiehistorik med slidgigt, er der en øget risiko for, at du selv udvikler sygdommen. Dog er slidgigt ofte en kombination af genetiske faktorer og andre risikofaktorer som alder, tidligere skader og overbelastning.

Det er ikke muligt at forebygge slidgigt i knæet, men i stedet kan man nedsætte risikoen ved at opretholde en sund vægt og være fysisk aktiv med motion, der styrker musklerne omkring knæet og øger leddets bevægelighed uden overbelastning. At undgå tidlige knæskader og begrænse belastende arbejde med dybe knæbøjninger kan også hjælpe.

Du bør opsøge en læge, hvis du oplever vedvarende knæsmerter, hævelse, stivhed, eller hvis dine symptomer påvirker din evne til at udføre daglige aktiviteter. Tidlig diagnose og behandling kan hjælpe med at bremse sygdommens progression og lindre symptomer.

Slidgigt i knæet føles typisk som smerter, stivhed og besvær med bevægelse i et eller flere led, især efter hvile og ved belastning. Man kan opleve knasende lyde, ømhed og i nogle tilfælde hævelse i leddet. Intensiteten og symptomerne varierer, så nogle mærker lidt, mens andre oplever voldsomme smerter, der påvirker bevægelse og livskvalitet.

Man diagnosticerer slidgigt i knæet ved en lægelig undersøgelse af dine symptomer og sygehistorie, en klinisk undersøgelse af leddet for hævelse, smerte, nedsat bevægelighed og knirkende lyde, og supplerende undersøgelser som røntgen, ultralyd eller MR-skanning for at bekræfte og vurdere graden af slid.

Ud over medicinsk behandling, kan smerter lindres ved at bruge is eller varme på knæet, anvende smertestillende medicin, deltage i fysioterapi, bruge støddæmpende fodtøj eller indlæg, og undgå aktiviteter, der belaster knæet for meget.

Slidgigt i knæet forværres primært af overvægt, fysisk inaktivitet, tidligere ledskader og overbelastning af leddene. Rygning, visse typer kost og andre gigtsygdomme kan også bidrage til at forværre tilstanden. Det er muligt at mindske symptomerne og forsinke udviklingen af slidgigt ved at holde vægten nede, motionere regelmæssigt og undgå rygning.

Ja, alkohol kan forværre slidgigt ved at øge inflammation og forringe søvnkvalitet, hvilket hæmmer kroppens heling og smertehåndtering. Selvom vin i moderate mængder ikke dokumenterer forværring af slidgigt, kan alkohol generelt forstærke ledsmerter og stivhed hos personer med slidgigt. Det anbefales derfor at være opmærksom på sit alkoholforbrug.

Når du har slidgigt i knæet, er en planterig kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn, nødder og bælgfrugter god, da det kan mindske symptomer og betændelse. En kost, der ligner de danske kostråd, med fisk i stedet for store mængder kød fra firbenede dyr, magre mejeriprodukter og begrænset sukker, kan hjælpe. Desuden er det vigtigt at opretholde en sund vægt for at aflaste dine led.

Nej, man kan ikke komme helt af med slidgigt, da det er en kronisk sygdom. Dog er det muligt at lindre smerter, forbedre funktionen og forsinke sygdommens udvikling gennem livsstilsændringer som træning, vægttab samt medicinsk behandling og i svære tilfælde operation.

Behandlinger for slidgigt har til formål at lindre smerter og bevare funktion. De omfatter livsstilsændringer såsom regelmæssig motion og vægttab, smertestillende medicin (fx paracetamol), samt injektioner med binyrebarkhormon eller hyaluronsyre. En nyere mulighed er behandling med en injicerbar hydrogel, som virker ved at genskabe og støtte ledets støddæmpende funktion og dermed reducere smerter og forbedre mobiliteten. I sværere tilfælde kan kirurgiske indgreb som indsættelse af kunstigt led komme på tale. Træning spiller en central rolle i behandlingen, da den styrker musklerne omkring leddet og forbedrer mobiliteten.

For mange patienter er kombinationen af træning og/eller en hydrogelbehandling, administreret af en læge, det bedste alternativ til operation, fordi det kan give betydelig smertelindring og bevare funktionen i en længere periode, eller helt eliminere behovet for operation.

Slidgigt i knæet kan påvirke hverdagen gennem smerte, stivhed, hævelse og nedsat bevægelighed. Dette gør daglige aktiviteter som gang og trappegang vanskelige, begrænser evnen til at arbejde og dyrke motion, og kan føre til træthed, nedsat humør, forstyrret søvn og en generel forringelse af livskvaliteten.